Søg i denne blog

fredag den 16. marts 2012

Ny blog!

Velkommen til Dungs Verden, jeg har besluttet mig for at lave en ny blog, så det er lidt lettere for jer derhjemme at følge lidt med hvad der sker herude i Østen. Som mange af jer allerede ved, så er jeg, efter at have flyttet til Hong Kong, nu flyttet tilbage til Shanghai. Jeg flyttede til Hong Kong for en praktikplads i Bamboa, men fik så tilbudt en anden praktikplads ved det Danske General Konsulat 1,5 måned efter, derfor jeg er tilbage i "min" by Shanghai. Jeg må indrømme at det er vildt underligt at være tilbage, især fordi sidste gang jeg var i Shanghai i 2009/2012 havde jeg Hr. Kæreste med, nu er jeg her helt alene. Jeg vænnede mig vist også lynhurtigt til varmen og det overbefolkede-Hong Kong, synes Shanghai virker lidt "tom" i forhold til. Jeg har oplevet Shanghais vintre, og den er så forfærdelig! Kombinationen af den forurenet luft, den høje luftfugtighed og smog giver en rigtig kold og kedelig vinter i Shanghai. Jeg var nødt til at investere i vinterjakke og støvler, for jeg havde kun pakket forårs/sommertøj i kufferten til Hong Kong. Men det lysner lige så stille vi havde 16 grader igår, og solen har formået at komme igennem smoggen! Så jeg er glad :) Det går den rigtige vej!