Søg i denne blog

tirsdag den 20. marts 2012

"Fresh" marked

Alt dette for sølle 15kr. 

Mit fantastiske rivejern til 5kr

Frikadeller
Efter arbejde tog jeg lige forbi mit marked, der ligger 20 meter fra mit hjem, det er et ret stort "fresh" market, som vi kalder det her (alt er frisk, ja selv kyllingerne er levende). Det er meget asiatisk og meget lokalt, ligesom jeg kan lide det. Jeg lover at tage nogle billeder af markedet næste gang jeg er forbi. Det er helt fantastisk og meget anderledes. Du kan bogstaveligttalt vælge din egen levende kylling eller due, og få den slagtet lige på stedet. Hvilket jeg dog synes er lidt ekstremt.. Men, men ikke desto mindre er alt så latterligt billigt!! Alt det I ser på det første billede inklusiv rivejern (som forresten er helt fantastisk til en 5'er) og plastic skål fik jeg for en slik, 15kr skulle jeg af med for det HELE. Og jeg pruttede ikke engang om prisen. Heldigt for mig så har jeg udseendet med mig, jeg lader bare være at åbne min mund (på den måde opdager de ikke mit gebrokkent kinesisk), og de tror jeg en af dem - og jeg bliver ikke snydt :)

Aftensmaden stod på (måske lidt kedeligt i jeres verden, men dog meget tiltrængt i min verden) frikadeller med sundt tilbehør. Efter jeg har fået mit eget sted, prøver jeg så vidt muligt at lave aftensmad hver dag. Fordi det er en del sundere, billigere (ikke engang sikkert det er det) og fordi det er så super hyggeligt! Billigere er det nok ikke, især ikke hvis jeg skal lave vestligt mad.. De vestlige råvarer er latterlige dyre i Kina. Tro det eller ej, man kan faktisk godt blive dødtræt af at spise ude hver evige eneste dag.

Jeg skal lige nævne mit fantastiske rivejern som jeg erhvervede mig for en 5'er på markedet, jeg må indrømme jeg var meget skeptisk da jeg åbnede pakken, det så halv rustent ud og jeg var egentlig parat til at smide det ud, men det overraskede i dén grad! Se lige de perfekte gulerodsstrimler! Amen altså der er ikke et øje tørt. Der er nok nogle derude der synes jeg er lidt skør i bolden, hvordan kan man være så entusiatisk overfor et rivejern... De der kender mig, ved at jeg lidt af en kitchen-gadget nørd, og at jeg går meget op i mit køkkenudstyr. Nu vil jeg hoppe i seng! God dag til jer derhjemme. :)

mandag den 19. marts 2012

Kina-børn

Classic pose, love it

Søde børn der venter på, at det snart bliver deres tur til at optræde


søndag den 18. marts 2012

Mit kære rooftop (dengang da jeg stadig boede i Hong Kong)

Udsigt fra den ene side 

Og fra den anden side
Vejret nåede lige at blive tilpas lunt til at kunne ligge deroppe og dase efter en lang nat i byen.

香港, Fragrance Habour


Angry Birds + Kina = <3
Mit neighborhood


Aka Hong Kong. Jeg brød mig egentlig ikke så meget om byen da jeg først ankom.. Jeg savnede bare Shanghai. Men jeg må indrømme at HK er noget helt specielt, og nu hvor jeg er tilbage i Shanghai, savner jeg byen, atmosfæren, menneskerne og ikke mindst den behagelige temperatur. Det siges at Hong Kong er det civiliserede Kina, det er så sandt som det er sagt!

Igår var jeg ude og spise ved et vennepar, hvor der blev serveret burritos, mums det var super lækkert og hyggeligt. I dag er den indtil videre stået på forårsrengøring. I aften får jeg en veninde på besøg, vi skal lave noget god mad og søndagshygge. God søndag til jer derhjemme :)

fredag den 16. marts 2012

Ny blog!

Velkommen til Dungs Verden, jeg har besluttet mig for at lave en ny blog, så det er lidt lettere for jer derhjemme at følge lidt med hvad der sker herude i Østen. Som mange af jer allerede ved, så er jeg, efter at have flyttet til Hong Kong, nu flyttet tilbage til Shanghai. Jeg flyttede til Hong Kong for en praktikplads i Bamboa, men fik så tilbudt en anden praktikplads ved det Danske General Konsulat 1,5 måned efter, derfor jeg er tilbage i "min" by Shanghai. Jeg må indrømme at det er vildt underligt at være tilbage, især fordi sidste gang jeg var i Shanghai i 2009/2012 havde jeg Hr. Kæreste med, nu er jeg her helt alene. Jeg vænnede mig vist også lynhurtigt til varmen og det overbefolkede-Hong Kong, synes Shanghai virker lidt "tom" i forhold til. Jeg har oplevet Shanghais vintre, og den er så forfærdelig! Kombinationen af den forurenet luft, den høje luftfugtighed og smog giver en rigtig kold og kedelig vinter i Shanghai. Jeg var nødt til at investere i vinterjakke og støvler, for jeg havde kun pakket forårs/sommertøj i kufferten til Hong Kong. Men det lysner lige så stille vi havde 16 grader igår, og solen har formået at komme igennem smoggen! Så jeg er glad :) Det går den rigtige vej!